SYDDANMARK: Hver gang en astmatiker eller KOL-patient bruger en spray-inhalator for at få medicin, frigives der skadelige drivhusgasser.
Derfor kan der opnås en stor klimagevinst ved at skifte til pulver-inhalator, der ikke indeholder gasser. Men det må selvfølgelig ikke være på bekostning af helbredet. Derfor sætter Region Syddanmark nu gang i et projekt, der skal undersøge, hvilke patienter der kan skifte inhalator uden konsekvenser for deres sundhed.
Hvis projektet bliver en succes, skal brugen af mindre klimabelastende pulverinhalatorer implementeres i hele Region Syddanmark.
Ifølge Lungeforeningen er der ca. 350.000 danskere, der lider af astma, mens omkring 110.000 til 130.000 danskere er i medicinsk behandling for KOL.
I dag tilskrives 25 pct. af drivhusgasser, der udledes fra sygehuse i Danmark, brug af lægemidler, og 3 pct. af denne mængde skyldes alene brug af sprayinhalatorer, der indeholder hydroflourcaboner, som er gasser med en direkte negativ drivhusgaseffekt.
Bedre affaldssortering
Projektet er ét af de fire klimaprojekter, som regionsrådet har godkendt som led i arbejdet med at sænke ressourceforbruget og udledning af CO2 på de syddanske sygehuse.
De tre andre projekter går ud på at minimere sygehusenes forbrug af engangsudstyr, undersøge, om sygehusene kan stilles grønne krav ved indkøb af teknisk udstyr, samt at optimere affaldssorteringen, så en større andel kan sendes til genanvendelse.
Regionsrådet har bevilliget i alt 2.684.000 kr. fra regionens klimapulje til to af projekterne. Udover inhalatorprojektet er det forsøget på at finde den metode til kildesortering af affaldet, der fungerer bedst i forhold til tidsforbrug, arbejdsmiljø, økonomi og klima. Derpå skal det vurderes, om automatiseret kildesortering kan bredes ud til de øvrige sygehuse.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.